OM MIG
Erfaren bogholder med flere års erfaring

Mit navn er Janet Holst og jeg bor lidt uden for Vojens i Sønderjylland på et nedlagt landbrug. Her driver vi et fritidslandbrug med kødkvæg og planteavl ved siden af.
Jeg er uddannet kontorassistent med administration som speciale, og har igennem de seneste knap 7 år, arbejdet som bogholder i to vikarbureauer og et rengøringsfirma – alle tre selskaber med samme lokation. Før det har jeg været kontorassistent i lønbogholderiet ved en landboforening, samt debitorbogholder og servicekoordinator i et vvs, el og ventilationsfirma- i alt 5 år ved disse to virksomheder. Min ekspertise er inden for bogføring, fakturering og lønadministration. Læs mere om hvad jeg kan under siden jeg tilbyder
I forbindelse hermed har jeg varetaget fakturering og løn, både til timelønnede samt månedslønnede medarbejdere, betalinger, bogføring og klargøring til revisor. Jeg har håndteret overenskomster og holdt mig opdateret omkring ændringer samt sørget for opdatering og vedligeholdelse af disse i diverse vikarprogrammer og planlægningssystemer. Derudover har jeg stået for registrering af sygdom og barsel samt søgning af refusion herfor. Jeg har foretaget indberetninger til Dansk Statistik og uddannelsesfonde.
I min tid som bogholder har jeg også været med til at opsætte nye systemer, oprette kunder og medarbejdere i planlægnings- og lønsystemer samt vedligeholdt regnskabssystemer. Jeg har haft en bred kommunikation på tværs af både både medarbejdere, kunder, offentlige instanser samt fagforeninger og a-kasser.
SPARRINGSPARTNER
til dine kontoropgaver
ERFAREN BOGHOLDER
Jeg har knap 7 års erfaring som bogholder. Min ekspertise er indenfor bogføring, fakturering og løn, men jeg tager gerne imod nye udfordringer. Så jeg kan også hjælpe med forefaldende kontoropgaver herunder planlægning, vagttelefon eller vedligeholdelse af hjemmeside og Facebook. Jeg hjælper din virksomhed med alle kontoropgaver – ingen er for små.
DETALJEORIENTERET
Som person er jeg rolig, stabil og pligtopfyldende. At holde orden og have styr på detaljerne er meget naturligt for mig. Jeg er god til at bevare overblikket med mange bolde i luften. Og så jeg nysgerrig og løsningsorienteret – så er der noget jeg ikke ved, undersøger jeg det nøje og finder en løsning på problemet.
GOD SPARRINGSPARTNER
Jeg er en erfaren sparringspartner til ledelsen i de virksomheder, jeg tidligere har beskæftiget mig med. Jeg vil også være en god sparringspartner i forhold til løsning af kontoropgaverne i din virksomhed. Jeg kommer gerne med mine synspunkter på problemstillingerne i din virksomhed.
FLEKSIBEL
Jeg er en fleksibel arbejdskraft i og med at jeg kan træde til med kort varsel og kan løse lige netop de opgaver du og din virksomhed har behov for. Jeg fakturerer på timebasis og du betaler derfor kun for det faktiske tidsforbrug og du slipper for omkostninger i forbindelse med sygefravær, sociale bidrag og forsikringer.
ALLROUND KONTORSERVICE
Din hjælp til administrative kontoropgaver
LAD OS MØDES TIL EN KOP KAFFE
I min tid som bogholder har jeg udført mange forskellige kontoropgaver. Sidder du med en opgave, du har behov for hjælp til, så lad os mødes til en kop kaffe og en snak om, hvordan jeg kan hjælpe din virksomhed. Ring til mig på telefon 51 90 00 23 eller udfyld kontaktformularen, så ringer jeg hurtigt tilbage.